Dette projekt startede med et ønske om at bryde monotomien på urne-området på Bramming Kirkegård. Urnegravstederne er forholdsvis små områder, og når de kommer på en lang og ubrudt række, flyder de sammen.
Jeg skulle komme med et forslag til ialt 4 søjler som skulle placeres mellem 4 urnegravsteder. Og så skulle søjlerne give en kontrast til granitstenene på gravene. Jeg valgte at lave søjlerne med motiver i rustfrit stål som blev indlagt i sortbrændt egetræ.
Motiverne i søjlerne er bevidst valgt som ikke kristne, men mere som udtryk for en ende på et levet liv.
Jeg har udført alle funktioner på projektet i eget værksted, bortset fra metalarbejdet.
Efter at søjlerne var udskåret af massive egesveller, skulle de høvles og slibes helt glatte
Motiverne blev fræset ind i egetræet med en CNC-styret overfræser. Den fræsede efter den samme tegning som blev anvendt til de laserskårne rustfri stålmotiver
Stolperne blev brændt med gasbrænder og herefter kunne motiverne sættes ind i træet
Herunder kan du se en film om hele processen med de fire søjler